Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Brug kirken online

Nednfor har vi samlet en række forslag til at bruge kirken online, når fremmøde ved gudstjenester og aktiviteter ikke er muligt.

Kontakt til kirken

  • Kirkekontoret har åbent alle hverdage kl. 10-13 både for personligt fremmøde, telefonisk henvendelse og via mail. Kontaktoplysninger finder du her

  • Himmelev sogns præster står løbende til rådighed for spørgsmål og samtale i sognegården, på telefon og mail. Du finder vores kontaktoplysninger her

  • Ønsker du at tale anonymt med en præst, kan du benytte folkeirkens online tjeneste Sjælesorg på Nettet, hvor præster sidder klar ved tasterne alle dage kl.10.00-22.00. 

Den daglige rytme

  • Bibelord til trøst og håb. I 2000 år har biblen leveret mod til de modløse og spredt lys i mørket. Hvis du klikker her, kan du læse udvalgte, gode bibeltekster - måske kan de også sige noget ind i din tilværelse?

  • Hver morgen kl. 8.00 sender P1 morgenandagt fra Københavns Domkirke. Lyt på radioen eller via DRs hjemmeside

Den ugentlige rytme

  • Læs den kommende søndags bibeltekster her

  • På vores gudstjenesteoversigt kan du løbende følge med i, hvor og hvornår gudstjenesterne i sognets kirker finder sted. 

  • DRs radiogudstjeneste sender hver søndag kl. 10.03 på radioens P1 og via DRs hjemmeside

  • DRs tv-gudstjeneste sendes hver søndag kl. 14.00 på DR2 og via DRs hjemmeside. Gudstjenesten besøger forskellige kirker i landet med vært Anders Laugesen.