Babysalmesang

 

Hvad laver vi til babysalmesang?

Til babysalmesang synger vi af hjertens lyst - både nogle af vore allersmukkeste salmer, men også almindelige børnesange, rim og remser. Det lille barn har en helt særlig lydhørhed overfor musik og sang i almindelighed og morens og farens stemme i særdeleshed - uanset hvor godt mor og far synger!

Hvorfor er babysalmesang så populært?

Babysalmesang er simpelthen en sjov måde at være sammen med sit barn og med andre forældre - samtidigt med at man får udvidet sit sang- og salmekundskab på en utraditionel måde. Formålet er at styrke båndet mellem barnet og dets mor eller far gennem musik og sang og bevægelse, som er et fantastisk redskab, når der skal soves, leges og trøstes.  Efter sangen er der mulighed for kaffe og kage og barselshygge i sognegården.

Hvad gør jeg?

Det vides ikke, hvornår næste hold starter op. 

Forløbet strækker sig over 8 gange. På holdet er der plads til 12 babyer og deres mødre eller fædre.

Du skal bo i sognet for at kunne deltage. Du kan tjekke om du bor i sognet på www.sogn.dk, hvor du indtaster din adresse og får at vide, hvilket sogn du hører til.

Det koster 210 kr. at deltage. Tilmeldingen er bindende, og købte billetter refunderes ikke. Pengene dækker indkøb af salmebogen ”Børnesalmebogen”, som alle får udleveret den første gang.

Det er kirkesanger Helle Helt Jespersen, der leder undervisningen. Du kan tilmelde dig babysalmesang her.

Hvornår: På grund af corona og tilhørende restriktioner kan vi for tiden ikke starte nye hold. Når det igen er muligt vil det fremgå her hvornår nye hold starter og tilmelding vil igen være muligt.

Hvor længe: 8 gange

Hvem: babyer i alderen nyfødt - 12 måneder

Hvor: Himmelev Kirke, Fynsvej 69

 

Babysalmesang

Der er ingen begivenheder.