Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Påskeløb for børn og familier ved Trekroner Kirke

APR
03

Påskeløb for børn og familier ved Trekroner Kirke


Fredag d. 3. april 2020 (hele dagen) til tirsdag d. 14. april 2020 (hele dagen)
Området omkring Trekroner Kirke, Lysalléen 29

Trænger du også til at komme ud og nyde påskesolen? Så er her en oplagt anledning. Tag børnene med på påskeløb! Starten går ved kirkedøren og derfra går man rundt til fem poster. På hver post er der en sjov aktivitet, som har noget med påskehistorien at gøre. Når I er færdige ved ungerne stensikkert, hvorfor vi fejrer påske!

Vi opfordrer til at man holder afstand til evt. andre familier på ruten, og at man ikke klumper sig sammen omkring posterne.

Rigtigt god tur - og glædelig påske!

Der er også en meditativ påskevandring for teenagere og voksne på Himmelev Kirkegård. Her kommer man gennem hele påskehistorien på ni poster og får gode spørgsmål at reflektere over eller samtale om undervejs.

For de vandreglade har vi lavet en påskevandrerute mellem de to kirker med nogle poster til eftertanke undervejs på ruten.