Onsdag d. 13. november 2019, Kl. 17:00 til kl. 18:00

I prædikenværkstedet brainstormer vi på søndagens tekster. Hvad forarger os? Hvad trøster os? Hvad viser teksterne os om Gud? Præsten vært ved bordet, men deltager i en lyttende rolle, og man kan aldrig vide, hvilke historier eller spørgsmål, hun tager med sig på prædikestolen den følgende søndag. Sikkert er det til gengæld, at det er sjovt at gå i clinch med biblen og at diskussionerne i prædikenværkstedet altid munder ud i en prædiken.

Denne tirsdag kigger vi på teksterne til 22. søndag efter trinitatis. Det er IKKE nødvendigt at læse teksterne i forvejen, men hvis du gerne vil gå og gumle lidt på dem før eller efter prædikenværkstedet, så finder du dem her.

Prædikenværkstedet er for ALLE, som har lyst. Her kræves ingen ekspertviden - nærmest tværtimod.

Medvirkende
Marianne Juel Maagaard
Sted
Himmelev Sognegård, Fynsvej 69