Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Monologer i ruiner HIMMELSKE DAGE 2022

MAJ
28

Monologer i ruiner HIMMELSKE DAGE 2022


Dato Lørdag d. 28. maj 2022, Kl. 18:00 til kl. 19:00
Sted Skt. Ibs Kirkeruin, Sankt Ibs Vej 2, 4000 Roskilde
Medvirkende
Julie Maj Jakobsen og Sophie Zinckernagel
Monologer i ruiner HIMMELSKE DAGE 2022

Hvad tænker unge om religionsmøde i et samfund, hvor mange forskellige religioner og livsopfattelser kan være på spil?

Hvordan navigerer man i et rum, hvor man kan være alle mulige trosprædikater som f.eks. kristen, muslim eller areligiøs – eller måske ligefrem en blanding af lidt af hvert? Nogle dage stærkt ateistisk, andre dage sender man måske et lille håb op til Vorherre? Disse spørgsmål – og mange flere – behandles af tre yngre, kvindelige dramatikere med markante stemmer. 

De tre monologer opføres lørdag d. 28. maj i Skt. Ibs Kirkeruin. I den forladte middelalderruin bliver monologerne vækket til live – frådstensvæggene i ruinen tilbagekaster monologerne, der derigennem går i dialog med hinanden.

Oplev den prisvindende schweiziske tekstforfatter Katja Brunner, som for første gang oversættes til dansk, den prisbelønnede danske dramatiker Julie Maj Jakobsen og Sophie Zinckernagel der modtog Danske Dramatikeres Talentpris i 2019.

Forestillingen varer 1 time og opføres flere omgange i løbet af dagen: kl. 14 og 16 og 18. Ruinen byder på ståpladser. Det er muligt at medbringe siddepude eller underlag.

Sted: Skt. Ibs Kirkeruin, Sankt Ibs Vej 2, 4000 Roskilde

Arrangementet er en del af HIMMELSKE DAGE 2022 som er fire dages kirkefestival i Roskilde med hundredevis af spændende arrangementer, koncerter, foredrag, børneshow og meget andet. Læs mere om program og billesalg på himmelskedage.dk